Nogen af os er ret nye i fotografering, andre har haft denne passion i årevis. Men hvad synes du har haft størst betydning for din måde at fotografere på, og hvad har fået dig til at rykke dig, både hvad angår fototeknik og kreativitet? Har du været på kursus eller har du læst nogle bestemte bøger? Har der været en bestemt fotograf, som har inspireret dig særlig meget?

Ditto :o)

Her kommer lige en hurtig version:
Kursus: Nej.
Bøger: Nej.
Fotografer: Ja og nej, der har været enkelte, som jeg har kendt personlig, og som jeg har sat stor pris på, i hvert fald som fotografer.
Lad mig sammenligne fotografi med gastronomi.
Jeg har set mange madopskrifter, men har aldrig fulgt nogen slavisk. Til gengæld har jeg fået masser af inspiration, såvel indenfor kogekunsten som fotografien.
Jeg håber at jeg stadig kan inspireres. En af grundene til at jeg er her.

Vi er en gruppe af fotofolk, ikke nogen klub, men vi tager på en del turer sammen, og da der er ganske erfarne fotografer, så lærer vi andre vel også noget??
Om det så hænger ved, på sensor-hjernen, er noget andet, men vi har muligheden!!

For mit vedkommende, startede det med en fascination allerede i de tidlige år. Min stedfar, havde i 60'erne et Agfa Clack, som idag bliver betragtet som et yderst primitivt kamera. Meget tæt på det første Camera Obscura, som Leonardo Da Vinci angiveligt fandt på. Men det tog overraskende gode billeder, alt taget i betragtning. Et godt spring frem i tiden, tog jeg et 5 måneders fotokursus i 1995, hvor især de grundlæggende teknikker blev etableret, og har fotograferet on and off siden. Det var dog musikken, der fik førsteprioritet... Hviket den stadig gør.
For ca. 5 år siden, gik jeg på nettet (kunne ikke blive ved med at undvige) og så var det naturligt, at gå fra analog til digital. Dette paradigmeskift, har yderligt bidraget til at der bliver fotograferet en del mere, end i de gode gamle (og besværlige) analogdage.
Og så landede jeg en dag her på PSO, hvor jeg dels har lært en del af en masse dygtige fotografer, og dels hygger mig med det sociale i cyberspace.
Tror faktisk, at fotografi -for min del- er kommet for at blive :o)

Anvo... Det er sku da noget provokerende at stille et sådant spørgsmål... som for nogen af os kan være SÅ svært at besvare...
Jeg må sige at svaret fra Marius #8 - er meget tæt på det jeg selv mener at kunne stå inde for - Som "gammel" håndværker er jeg meget til det praktiske - de lge linier - de vandrette horisonter - De korrekt eksponerede - De (Måske kedelige) teknisk korrekte osv osv billeder ... Men når jeg så ser hende den unge Mathilde Westers billeder ... Så er det tydeligt at min baggrund ikke er det der tilfredsstiller mange - og slet ikke mig selv... for hun og andre der måske? ikke er på det teknisk højeste niveau - har kreativiteten der er guld værd...

Men men men .. Jeg forsøger stadig og med hensyn til det tekniske så har Carsten ( Digital-fotografen.dk ) været den person som har bragt mig milevidt videre end jeg var, da jeg meldte mig ind i en fotoklub - Der KUN kunne trække mine evner og ambitioner den forkerte vej ned mod det middelmådige... Klubben hedder - hvis nogen skulle blive nysgerrige - Ishøj Fotoklub eller Fotoklub 2635... Men det kan i nok gætte, at der er jeg ikke længere medlem....

Og så vil jeg da gerne tilføje at - Efter at have investeret rigtigt mange tusinde kroner i udstyr - så har jeg også brugt meget tid på at lære af Kim Skovsby - som een af dem der evner at forklare det svære på et forståeligt niveau... ( www.Kameratest.dk )

Jeg føler mig stadig helt ny i denne verden. Er først lige begyndt at rykke mig. Startede med et kompaktkamera som tog nogle flotte billeder, men jeg fik hurtigt lyst til mere.

Den støtte og hjælp man får herinde er helt sikkert med til at jeg rykker mig.

at jeg begyndte at oploade billeder i et galleri og fik konstruk kritik

der er meget at lære fra mere erfarne fotografer/efterbehandlere

Her er rykkene sket i ryk.....

Engang i megeg fjern fortid arvede jeg et carmera fra min mormor (hun døede ikke, gav mig det til stor glæde for os begge). Det var et af den slags, hvor man kikkede ned ovenfra og så tog billeder ad den vej. S/H forstås.

Senere fik jeg sådan et pocket et - har der vært omkring 13 - som brugte 110 film. Det var stort og i farve. Der blev knipset lystigt over et par år. Jeg ville så gerne gå til foto i ungdomsskolen, hvor man lærte at fremkalde selv, men mine forældre holdt på, at jeg havde interesser nok - og at det ikke rigtigt var for piger..... Stille og roligt døede interessen for foto, der er altså ikke megen udvikling med et pocketkamera, fotohandlerfremkaldelser, ind i album og 10-4!

Blev så gift med en mand, som tog billederne - arvede selv et ret ringe og ligegyldigt camera og tog da lidt billeder - ynglet skulle jo afbilledes, og vi fremkaldte via fotohandler ... og tiden gik

Årene gik og i slutningen af halvfemserne fik jeg det første digitale camera - 1.9 mega et eller andet, hvoraf 0,3 så godt nok var interpoleret og computeren var langsom, men jeg var lykkelig - mega meget lykkelig. Alting ender men her gik enden heldigvis over i et andet og bedre af de små digitale pocketcamera..... og så et spejlrefleks. Og computerne blev hurtigere, så der kunne overskueligt arbejdes med frembringelserne.

Jeg tager stadig billeder med mit spejlrefleks, har også købt et lommekamera til at ha med ved lommekameraegnede arrangementer - ellers bruger jeg glad det i min mobilos. Har været på kurser, på fotohøjskole, læst magasiner (mange og på både dansk, tysk og engelsk), dito bøger. Og har lavet en masse små ryk. Ind i mellem er der lidt fotopause, så finder jeg et nyt hjørne og rykker lidt der.

Kom så dertil, hvor jeg ligsom syns, at det der med billeder er noget opreklameret noget. Alle har et camera, alle tager billeder - og rigtig mange tager billeder af helt det samme. OG vi revser hinanden på fotosites for at bruge forkert ISO, forkert blænde, beskære håbløst, ikke at have justeret ditte og hint på den rette og rigtige måde. Kun det perfekte dur - og det også inden for udstyr. Og tænker jeg lidt over, alle de perfekte billeder, så tænker jeg, at der ikke er meget for eftertiden - andet end ligegyldige perfekte billeder.

Så nu er jeg rykket langt tættere tilbage på basic - tager rigtig mange og sjove lejlighedsbilleder med mit det lille kamera og mobilen. Billeder, som siger mig eller andre noget og fortæller en historie. Det perfekte har jeg vendt ryggen. Det betyder ikke, man ikke skal gøre sig umage, men jeg vil hellere gøre mig umage med et godt billede, som jeg kan tage og fortælle mine fremtidige børnebørn på skødet en historie om. Det kan jeg ikke med det perfekte skud af en guldsmed. Der er ingen historie i det for mig (og jow indrømmet; de billeder tager jeg da stadig, mest i selskab - men af og til også for at prøve en teknik af).

Mit andet ryk er i retning manipulation. Sidde og fornøje mig i photoshop m.v. for måske at lave noget, som bliver printet for for en tid at fornøje mit øje.

Lige nu er jeg så der, hvor mine billeder ikke er præget af hverken perfektionisme, alvor eller fornuft. Det betyder ikke, at jeg ikke gør mig umage, men jeg gør mig mest umage med at have det sjovt :-)