Jeg valgte ikke fotografering, fotografering valgte mig.

Teknisk set er fotografering kunsten at skrive med lys. Men hvis jeg skulle tænke over det på en mere filosofisk facon, så kunne man sige, at fotografering mere er kunsten at skrive med tid. Når du tager et billede, fanger du ikke kun en bid af et sted eller en person, du fanger osse et stykke af tiden.

Fotografering er simpelthen skønheden ved livet, frosset fast i uendelighed.

Og hvad kan være smukkere end det?

Jeg tager mest billeder af naturen og mig selv, da det er de to ting, der altid lige er til rådighed.

Og jeg gør dette med beskedne midler.

Jeg har eksempelvis ikke et professionelt kamera, da det er for dyrt i øjeblikket, og må nøjes med et mobil kamera, men jeg mener så osse, at det mere er fotografen frem for instrumentet, der gør forskellen mellem et godt og et dårligt billede.

Jeg tror nemlig ikke på, at en i bund og grund dårlig fotograf kan tage gode billeder ligegyldigt hvilket kamera personen har, men en talentfuld fotograf, der har øje for det, med vision - han/hun kan tage fantastiske billeder uanset kvaliteten af kamera.

Kommenter gerne på mine billeder, feedback er essentielt.